top of page
IMG_4529.JPG

LYDSPIL Vol. II
UD AF SKÆRMEN!

 

Hvad sker der hvis man lægger skærmene væk, men lader sig inspirere af computer-/tabletspillenes karakterer, universer og historiefortællinger? Hvordan komponerer man med børn i 1.-3. klasse? Hvilke "lyde-effekter" møder børnene i deres hverdag?

​

I de første 3 måneder af 2024 har jeg – sammen med sceneinstruktør Isabelle Reynaud og 70 børn fra Elise Smiths Skole og Laursens Realskole i Aarhus – skabt karakterer, universer, melodier og soundtracks, med fokus på at trække elementer fra spil og SoMe med ud i virkeligheden.


Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Elise Smiths Skole og Laursens Realskole. 

AVATARS​

​

Med inspiration fra computer- og rollespil fik børnene til opgave at bygge et avatar, dvs. en karakter, ud fra et afkrydsningsskema. Avataret skulle repræsentere den enkelte elev i det univers vi sammen skabte. Avataret blev skabt ud fra en række legende teaterøvelser.

​

Ved hjælp af legoklodser og farvekodede xylofoner "byggede" de en kendingsmelodi til deres Avatar.

LYNFLAMME-kopi.JPG
Vili - Banana.JPG

"Jeg synes det sjoveste var der da min hund smaskede!" - Wilhelm 2. klasse​

Lydeffekter

​

​Børnene lånte på skift en diktafon med hjem, hvor de gik på opdagelse i deres eget lydunivers - på jagt efter deres helt egne lydeffekter. Vi lyttede til dem i grupperne og gættede på hvad der lavede lyden. 

​

Lydeffekterne blev senere brugt i gruppernes soundtracks til universerne.

Universer

​

Universet er der hvor gruppens avatars bor. På et stort stykke papir og med farveblyanter fik de til opgave at tegne et kort over avatarenes hjem. Nogle bor i bjergene, andre i toppen af et træ, eller på havets bund.

​

Nedernfor kan man se et kort over universet fra Gruppe 2 fra Laursens Realskole,  med isbjerge, hav og jungle. 

Soundtracks

​

​Med håndpercussion, lydeffekter, loop-pedal og fløjte på bestilling, lavede gruppen et soundtrack til hvert "distrikt" i deres univers. 

​

Til venstre kan man høre fuglene kvidre trætoppene, en frø der kvækker i et vandhul og dyrene pusle i skovbunden. I midten af universet ligger HELVEDE med boblende lava, uhyggelige skrig, baskende vinger og hektiske fløjte-flammer. I Universets anden ende har vi en larmende storby med travle cyklister, dørklokker der bimler og  folk der drikker dåsesodavand og snakker over alt.

logo wreebit___serialized1.png
statens_kunstfond.png
IMG_4431.HEIC

Kontakt:

© 2020 by Johanne Buus Andersen

Tak! Beskeden blev sendt.

bottom of page